Staten Island færgerne tilbyder de årligt over 20 millioner rejsende mellem St. George på Staten Island og Whitehall Street på Manhattan en gratis overfart. Staten Island færgerne drives af byen New York.
Turen er ca. 8km og tager omkring 25min hver vej. Selvom færgerne drives af pragmatiske hensyn tilbyder overfarten også en fantastisk udsigt af Manhattan og Frihedsgudinden. Turen kaldes en af de største (og korteste) sørejser i verden, og det er ikke uden grund.
Når færgen lægger fra land får man et perfekt udsyn til New Yorks skyskrabere og det er mulighed for at tage nogle rigtig gode billeder.
På en typisk hverdag sejler de 5 både over 100 ture mellem Staten Island og Manhattan. I weekenden er der 3 både i aktion og de sejler 75 ture om lørdag og 68 om søndagen. Sammenlagt bliver det over 35.000 ture om året.
Gode råd
Det anbefales selv på varme dage at medbringe en jakke. Det er tit blæsende på dækket og indenfor at det køligt og lidt trækkende. Selvom du blot planlægger at tage en rundtur, skal du være opmærksom på, at alle skal forlade båden, når den kommer i havn.
Staten Island
På Staten Island kan man fx gå en tur hen til The Richmond County Bank Ballpark hjemsted for Staten Island Yankees (baseball). Station ligger i gå-afstand af færgen. Hvis du venter på færgen på Manhattan kan det anbefales at smutte en tur i Battery Park. Her får du udsigt til Frihedsgudinden og man kan tydeligt se, hvornår færgen er ved at være i havn.
Praktisk information
Pris: Gratis!
Færgerne sejler hele døgnet og ventetiden er gennem det meste af dagen under en halv time (undtaget 24-06). Hvis du tager turen for udsigtens skyld, så undgå rush hour, hvor færgerne er godt fyldte.
Adresse på Manhattan: Whitehall og Water Street.
Adresse på Staten Island: 1 Bay Street.
Staten Island, NY 10301
Nærmeste subway station til Staten Island færgen:
Tag linie J eller Z til Broad Street; 1 eller 9 til South Ferry; 4 eller 5 til Bowling Green.