Peterskirken vil imponere enhver besøgende. Den kæmpestore kirke er verdens største, og der er intet der hverken måler sig med kirken indvendigt eller udvendigt.
Grundet Peterskirkens beliggende i Vatikanet afholder paven de fleste af sine gudstjenester i kirken eller på den store plads foran kirken, Peterspladsen.
Kuplen på Peterskirken, som er en af verdens største, dominerer Roms skyline og fungerer som en påmindelse for turister, at et besøg i Peterskirken er et must når du er i Rom – og tro mig, du vil ikke blive skuffet!
Peterskirkens historie
Det siges, at Peterskirken er bygget oven på gravstedet for Sankt Peter, en af Jesus 12 apostle. Den oprindelige kirke blev bygget i det første århundrede, og blev betragtet som datidens største bygningsmæssige bedrift.
Den nuværende kirke blev bygget i perioden 1506 til 1626 med Michelangelo som den største bidragsyder til det endelige design.
Kirken
Størrelsen på Peterskirken er utrolig og dimensionerne er fantastiske: kirken er 218 meter lang, 46 meter høj og den kan huse op til 60.000 besøgende.
Kuplen er 136 meter høj og 42 meter i diameter, hvilket gør det til en af verdens største.
Facaden på kirken er 115 meter bred og 46 meter høj. Stående ovenpå facaden er de seks meter høje statuer af Kristus, apostlene (undtaget Peter) og Johannes Døberen.
Indvendigt bliver kirkens kæmpemæssige størrelse tydelig. Dekorationerne viser velstanden af den katolske kirke under opførelsen, og du kan se store monumenter, som for eksempel baldakinen i bronze af Bernini (den står over alteret).
Du kan også se det måske mest berømte monument, marmorskulpturen af Michelangelo, der viser Mary holdende på sin døde søns krop.
Der er rigtigt meget af se, hvorfor du skal afsætte god tid til dit besøg. Kig for eksempel nærmere på marmorgulvet eller de gigantiske, men ekstremt detaljerede, malerier i kuplens loft.
Kuplen
Kuplen er Michelangelos mesterværk og den er åben for besøgende. Ved indgangen af kirken er der et skilt, som viser dig til helt til højre ved kiosken. Her finder du en elevator, som tager dig til toppen af kuplen. Du kan også vælge at tage trappen med de 320 trin, men vejen til toppen er relativt hård.
Når du er kommet op med elevatoren eller trapperne kan du gå langs kuplens væg og kigge ned i kirken eller kigge op og nærstudere maleriet. Herfra kan du også gå op i kuplen og fra toppen vil du have den mest fantastiske udsigt over Rom. Du kan også gå til tagetagen, hvor der er toiletter, en kaffebar og meget mere. Herfra er der også godt udsyn til Peterspladsen.
Peterspladsen
For at komme til Peterskirken vil du krydse Peterspladsen, som er elliptisk i form. Midt på pladsen står en egyptisk obelisk fra det 13. århundrede f.kr, hvilket gør det til verdens næstældste stående obelisk og den største uden for Egypten. Rundt om pladsen er der massive søjlegange, hvilket skal symbolisere den katolske kirkes udstrakte arme.
Dress Code
Du skal være meget opmærksom på, hvilket tøj du tager på og dress coden bliver håndhævet, selvom kravene over årene er slækket en smule. Kirken er, på trods af sin status som en seværdighed, stadig en kirke og som turist skal man altid vise respekt.
For at overholde dress-coden er følgende ikke accepteret:
•korte nederdele (over knæet)
•shorts
•bare skuldre
Det betyder dog ikke, at du med sikkerhed bliver afvist, hvis du har shorts på som mand eller bare skuldre som kvinde, men hvorfor tage chancen? Hvis det er meget varmt, så medbring blot et par lette bukser, som du kan have på under besøget.
Hvis man vil være helt sikker på ikke at blive afvist, så tag altid lange bukser på – det gælder både for mænd og kvinder.
Guidede ture
Der er gratis guidede ture til Peterskirken afholdt af præstestuderende fra N.A.C, som normalt starter omkring kl. 14:15. De starter ved statuen af St. Peter ved turistinformationen til venstre for kirken. Se kort her (det er ved nr. 38): Kort over Peterspladsen.
Turene varer ca. 2 timer og der kan ikke reserveres plads. Man skal blot dukke op ved mødestedet. Tour-guiderne er klædt i præsteuniform.
Der er også adskillige tour-selskaber som tilbyder gratis rundvisning i kirken, men bagefter vil de forsøge at sælge dig betalte rundvisninger på for eksempel Vatikanmuseet.
Priser og billetter (2022 )
Det er gratis at besøge Peterskirken. Hvis du vil en tur op i kuplen koster det henholdsvis:
Elevator: 10,00EUR
Trapperne: 8,00EUR
Åbningstider
Peterskirken har åbent hver dag. Dog er kirken lukket indtil kl. 12:00 hver onsdag da paven har audiens.
April til september: 7:00 til 19:00
Oktober til marts: 7:00 til 18:00
Adgang til kuplen:
April til september: 8:00 til 18:00
Oktober til marts: 8:00 til 17:00
Hvordan kommer man til Peterskirken?
Peterskirken ligger i Vatikanstaten, vest for Roms centrum.
Adressen er: Piazza San Pietro, 00120 Città del Vaticano
Metro: Tag linje A(rød) mod Battistini og stå ved stationen Ottaviano. Derefter gå mod syd af Via Ottaviano. Du kan læse mere om Roms metro her.
Tips og tricks
Hvis du vil undgå de mest overfyldte tidspunkter, så kom tidligt før turistbusserne ankommer med horder af turister eller sen eftermiddag, når de er kørt igen. Skulle der være hvad der ligner en meget lang kø når du kommer til Peterskirken, skal du ikke blive bekymret, da den ofte bevæger sig hurtigere end man regner med.
Hvis du skal bruge yderlig information, kan du finde informationskontoret i den venstre fløj af Peterskirken, hvor du også kan finde postkontoret, hvorfra du kan sende et af de berømte postkort fra Vatikanet.
Da de fleste besøg til Peterskirken og Vatikanstaten ofte er relativt lange, kan det være at du får brug for et toilet. Det er toiletter ved informationskontoret ved området omkring bagagechecket i højre side af kirkens facade og bag ved søjlegangen, også i højre side.
Kilde: http://saintpetersbasilica.org
Har du læst?
- Hvor skal man bo i Rom – min store guide til, hvilke områder du skal vælge og hvilke du skal undgå.
- Metro og busser i Rom – læs alt om billetter og billettyper, priser, se rutekort og meget mere.
- De bedste seværdigheder i Rom – de største og bedste seværdigheder du bare ikke må gå glip af.
- Roms bydele – læs alt om bydelene og bliv klogere på Rom.