Triumfbuen eller Arc de triomphe de l’Étoile ligger på Place Charles de Gaulle (historisk Place de l’Étoile) for enden af Champs Élysées er den bedst kendte af i alt tre triumfbuer, som alle ligger på den historiske akse.
Historien
Det er et af Paris’ mest kendte vartegn og det 50m høje bygningsværk blev påbegyndt af Napoleon i 1806 som en hyldest til den franske hær og dem som kæmpede og døde under den franske revolution og Napoleonskrigene.
Triumfbuen stod færdig i 1836 og under Triumfbuen findes den Ukendte Soldats Grav, hvor der brænder en evig flamme til minde om de faldne soldater under 1. verdenskrig.
Triumfbuen er et af Paris’ og Frankrigs bedst kendte monumenter, og historisk har Triumfbuen haft en central placering. Det var ved at marchere gennem Triumfbuen at tyskerne i 1940 markerede deres sejr over Frankrig og det var under selvsamme, at franskmændene i 1944 marcherede gennem for at markere befrielsen fra den tyske besættelse.
De to andre triumfbuer
De to andre triumfbuer er henholdsvis den 25m høje Arc de Triomphe du Carrousel og den 100m høje La Grande Arche de la Fraternité, også er kendt Menneskehedens Triumfbue. Menneskehedens Triumfbue blev opført på initiativ af den franske præsident François Mitterrand og den skulle være en moderne udgave af Triumfbuen. Triumfbuen blev indviet i 1989, i tohundredåret for den franske revolution
Den blev bygget som et monument til menneskeheden og humanitære idealer i stedet for de militære idealer, som ligger til grund for den oprindelige triumfbue. Den er formet som en nærmest perfekt kube og ideen var af bygningsværket skulle afslutte den historiske akse.
Den danner også en ny akse, hvor den ligger på linje med de to højeste bygninger i Paris, Eiffeltårnet og Tour Montparnasse
Menneskehedens Triumfbue rummer i dag regeringskontorer, men på den kæmpe tagetage er der et udstillingscenter, hvorfra man kan nyde udsigten over Paris.