Hvis du ikke ved, hvor du skal bo i London, er du som mange andre danskere. London har modsat mange andre storbyer ikke et decideret centrum, og byen er stor, rigtig stor. Seværdighederne er spredt overalt i Londons centrum, og lige meget hvor du bor i London, bliver du nødt til at bruge offentlig transport for at komme rundt.
Uden et decideret centrum er der heller ikke et universelt ”bedste sted at bo” i London. Det betyder dog ikke, at nogle områder ikke er bedre end andre, eller at nogle områder ikke vil passe dig bedre. Jeg vil derfor gennemgå nogle af de bedste områder at bo i, afhængigt af dine krav til pris og beliggenhed.
Det er kun én ting man kan sige med sikkerhed om det bedste sted at bo i London – det skal ligge tæt på en metro-station. Læs mere nedenfor eller se en oversigt over næsten alle hoteller i London her på Hotels.com.
Hvad koster det at bo i London – og hvordan er kvaliteten?
Det er dyrt at bo i London – så er det sagt. Du finder ikke mange byer hvor det er dyrere, og derfor er det vigtigt, at du finder det helt rigtige sted at bo ud fra dine kriterier. Der kan være mange tusinde at spare – selv for en weekendtur.
Hvis du vil bo i SoHo, Bloomsbury eller Covent Garden kommer du til at betale for det, og værelserne kan let koste 2.000kr+ for et 4-stjernet dobbeltværelse.
Er du derimod villig til at bo i Paddington, Kensington, Pimlico eller South Bank er priserne oftest lavere og du kan få samme kvalitet til 1.000-1.300kr per nat. Du kan også, hvis du kan leve med et to-stjernet hotel, nøjes med at betale 600-1.000kr per nat i de samme områder.
Er to-stjernede hoteller gode nok? Ja og nej – det afhænger faktisk ikke af antallet af stjerner. Stjerne gives på baggrund af nogle fastsatte kriterier, men giver ikke det fulde billede af kvaliteten, og jeg anbefaler at du kigger mere på gæstebedømmelserne end på antallet af stjerner.
Bydele i London
På billedet ovenfor kan du se, hvordan den centrale del af London er opdelt i bydele.
Området omkring SoHo, Covent Garden, St. James og Mayfair betegnes af mange som centrum af London. Trafalger Square, der ligger på grænsen mellem St. James og Covent Garden, er teknisk set centrum. Det er her mange af West End teatrene ligger og en stor del af nattelivet findes også her. Det er også her kendte gader som Oxford Street og Bond Steet ligger.
Længere mod øst ligger ”The City”, hvorfra London oprindeligt udspringer. Indenfor de romerske mure voksede London sig stor og magtfuld, og området er som en by i byen. Her ligger Londons finansielle centrum og store seværdigheder som Tower of London og St Paul’s Cathedral.
Syd for Trafalger Square ligger Westminster. Det er herfra London styres og hvor du blandt andet finder Buckingham Palace, Palace of Westminster og Westminster Abbey.
Nord for Westminster ligger Hyde Park, South Kensington og Chelsea. Er du til shopping eller museer, er det området for dig. Her ligger mange berømte stormagasiner som fx Harrods og Kings Road, der byder på masser af god shopping. Bagefter kan du slappe af i Hyde Park eller få et skud kultur på de mange museer.
Nord for Hyde Park ligger Notting-hill, North Kensinton og Paddington. Området er kendt fra filmen Notting Hill med Hugh Grant og Julia Roberts, men området har mere at tilbyde. Det er et af de bedste områder i London hvad angår restauranter, barer og shopping.
Mod syd og øst, på den anden side af Themsen ligger South Bank, Lambeth og London Bridge. Områderne ligger centralt og de er en god base for sightseeing. Her finder du bl.a. London Eye, Tower Bridge og London Bridge. På den anden side er det ikke bedste område for shopping, og nattelivet er ikke det mest spændende.
Hvor skal man bo i London?
Nedenfor kommer jeg med fire forslag til de bedste områder du kan bo i. Der findes ikke et universelt ”bedste” område at bo, men for dig og dine behov, er der områder der er bedre end andre. Jeg håber du bliver klogere på, hvor du skal bo – ellers er du velkommen til at kontakte mig.
Forslag nr. 1 – Bo centralt i Bloomsbury
Vil du bo centralt i London, kan Bloomsbury være det perfekte område. Her er du tæt på teatrene, og der er mange gode restauranter i gåafstand. Du vil også komme til at bo i gå-afstand til West End med ca. 15 minutters gang til Covent Garden og Leichester square.
Selve området er spændende i sig selv, og man kan sagtens bruge tid på at gå på opdagelse i de mange små butikker, især boghandlere, spise på de gode cafeér og bare opleve stemningen. Her er også mange små og store seværdigheder, bl.a. British Museum. Det er et af de mere stille områder, og søger du et pulserende natteliv, er det ikke her du skal bo.
Bloomsbury er nok det dyreste område af de fire jeg foreslår, men det er også det mest centrale. Det er billigere end i West End, dog tæt nok på til, at det ikke har den store betydning. Der er et bredt udvalg af hoteller og især området omkring Russel Square kan anbefales. Vil du bo billigere kan du kigge mod nord ved Kings Cross, hvor der også er mange hoteller i de billigere prisklasser.
Området ligger fint, uafhængigt af hvilken lufthavn du flyver til. Det ligger dog bedst for Heathrow, hvortil der er en direkte forbindelse med metro’en. Fra Heathrow tager du Piccadilly Line, som stopper ved Russels Sqaure og Holborn, og kan du finde et hotel i nærheden af de stationer, er transporten til og fra Heathrow utrolig let.
Du kan se mine forslag til hotel i Bloomsbury nedenfor, eller gå direkte til en oversigt over hoteller i Bloomsbury her på Hotels.com.
Forslag til hotel i Bloomsbury
Der findes mange gode hoteller i Bloomsbury, men min favorit er nok Arosfa. Det er et lille hotel med kun 16 værelser, men beliggenheden er i top. Værelserne er ikke de største, men der er hvad man skal bruge og så er morgenmaden rigtig god. Du kan læse mere om Arosfa her på Hotels.com.
Et alternativ er “The Goodenough on Mecklenburgh Square”. Det ligger også rigtig godt med kun 5min til Russell Square stationen. Det er et lidt sjovt hotel med flere mindre huse. Morgenmaden indtages i den store hall, som giver en fantastisk stemning. Du kan læse mere om hotellet og se billeder fra den store morgenmadssal her på Hotels.com.
Hvis du er til luksus kan jeg ikke anbefale Rosewood London nok – det er måske det bedste 5 stjernet hotel i London. Book eller nøjes med at se de flotte billeder her på Hotels.com.
Forslag nr. 2 – Bo centralt og let hvis du flyver via Gatwick eller Stansted i Pimlico/Victoria
Vil du bo centralt, tæt på West End, og med god forbindelse til Gatwick er Pimlico/Victoria det helt rigtige område. Pimlico/Victoria ligger lige vest for West End og der er endda et par ”West End teatre” i området.
Vælger du at bo i Pimlico/Victoria kommer du til at bo i gåafstand til Leichester Square og Oxford street, samtidig med at det måske er det bedst forbundne område i London for sightseeing. Du vil også bo tæt på West Minster, Hyde Park og South Bank. Faktisk starter mange sightseeing tour-busser fra Pimlico/Victoria.
Hotellerne i Pimlico/Victoria er generelt billigere end i både West End og Bloomsbury, som jeg nævner ovenfor. Du kan finde mere eller mindre alle typer af hoteller, og der er noget for enhver smag. Prisniveauet er dog stadig højere end i Paddington og Kensingtion, som du kan læse om nedenfor.
Som nævnt ligger Pimlico/Victoria perfekt, hvis du planlægger at se mange af Londons seværdigheder. Samtidig er område direkte forbundet til Gatwick. Du kan vælge den hurtige og dyre ”Gatwick Express”, der kører non-stop og direkte fra Gatwick til Victoria Station.
Kan du acceptere en lidt længere tur, kan du vælge ”Southern Trains”, der er markant billigere, men som også tager nogle stop på mellemliggende stationer. Fra Stansted kan du enten tage toget direkte til Victoria station, eller en af de mange busser.
Flyver du til Gatwick eller Stansted og vil du bo centralt, er Pimlico/Victoria nok det bedste område i London og klart en overvejelse værd. Du kan se mine forslag til hotel nedenfor eller hoppe direkte til en oversigt over næsten alle hoteller i Pimlico/Victoria her på Hotels.com.
Forslag til hotel i Pimlico/Victoria
Min favorit i Pimlico er Luna-Simone Hotel. Det ligger dejligt tæt på Victoria station, hvilket gør turen fra lufthavnen let. Værelserne er ikke de største, men pæne og rene. Morgenmaden er i top og bliver serveret med et smil og servicen rigtig god. Det bliver ikke meget bedre til prisen. Læs mere om Luna-Simone Hotel her på Hotels.com.
Skulle Luna-Simone være booket er The Belgrave et rigtig godt alternativ. Her er beliggenheden også i top tæt på Victoria station og værelserne er rigtig pæne. Læs mere om The Belgrave her på Hotels.com.
Forslag nr. 3 – Bo billigt og godt i Paddington og Kensington – og så er det let, hvis du flyver via Heathrow
Hvis du vil bo billigt og godt er det svært at komme uden om Paddington og Kensington – især hvis du flyver via Heathrow.
Paddington
Det billigste af de to områder er Paddington. Selve området er ikke specielt interessant og det består næsten udelukkende af turister og turisthoteller. Det er dog ikke et dårligt område, og de mange hoteller presser hinanden til at sænke priserne, hvilket giver dig billigere hotelværelser.
I Paddington vil du stadig bo i nogenlunde gåafstand til gode shopping-muligheder, det spændende Notting Hill og Hyde Park. Det helt store plus er dog de billige hoteller og den direkte forbindelse til Heathrow. ”Heathrow Express” stopper ved Paddington Train Station, og herfra er man også godt forbundet til resten af London.
Hotellerne i Paddington er overvejende ”budget-hoteller”, med nogle få mindre dyrere hoteller. Du kan spare mange penge ved at bo i Paddington, men kig grundigt på hotellerne og hotelbedømmelserne, da de oftest er ”uafhængige hoteller”, dvs. ikke en del af en kæde, og mange tænker mere på profit end på kundernes oplevelser. Priserne er generelt lavest i hverdagene, da det primært er turister hotellerne henvender sig til.
Hvis du går efter den bedste pris og god forbindelse med Heathrow skal du kigge nærmere på Paddington. Du kan se en mine forslag til hoteller lidt længere nede eller hoppe direkte til en oversigt over næsten alle hoteller i Paddington her på Hotels.com.
Kensington
Vil du bo en anelse mere centralt, men stadig billigt, er Kensington det oplagte valgt. Du får stadig meget for pengene, men du bor kun 20 minutters gang fra Knightsbridge, hvor du bl.a. finder Harrods.
De fleste hoteller ligger omkring Cromwell Road langs tube/metro-linjen Picadilly. Picadilly stopper ved stationerne Earls Court, Gloucester Road and South Kensington. Du finder et bredt udvalg og her kan du finde hoteller i alle kategorier – dog er der også her en overvægt af ”uafhængige” hoteller i de billigere prisklasser. Priserne er generelt lavest i hverdagene, som i Paddington.
Fra Heathrow er det utrolig let at komme til Kensington. Du tager blot Picadilly-linjen og stopper ved de ovennævnte stationer. Det kan ikke anbefales at tage ”Heathrow Express”, da du i så fald skal tage en anden type transport fra Paddington Station til Kensington. Det bliver både markant dyrere og tager måske endda mere tid, end hvis du blot tager tuben.
Fra Kensington er du også godt forbundet, hvis du vil se Londons seværdigheder. Med tube/metro er du i store dele af det centrale London på mindre end 20 minutter og fra Gloucester Road kan du tage hop on/off sightseeing busserne.
Flyver du til Heathrow og vil du gerne bo både relativt central og billigt, er Kensington ikke til at komme uden om. Du kan se mine favorit-hoteller nedenfor eller gå direkte en oversigt over næsten alle hoteller i Kensington her på Hotels.com.
Forslag til hotel i Paddington og Kensington
Både Paddington og Kensington er fyldt med gode hoteller. I Paddington vil jeg anbefale The Darlington Hyde Park. Det ligger, som navnet antyder, tæt på Hyde Park og Paddington station. Morgenmaden er god og hotellet ligger centralt, men stadig stille. Du kan læse mere om The Darlington Hyde Park her på Hotels.com.
I Kensington vil jeg klart anbefale DoubleTree by Hilton London Kensington. Beliggenheden er helt i top, og samtidig kan man nyde stilheden i gårdhaven. Personalet er utrolig hjælpsomt, morgenmaden er god og standen på værelserne er i rigtig høj. Endeligt ligger Gloucester Rd stationen ligger lige overfor, så transport kunne ikke være lettere. Du kan læse mere om Crowne Plaza London her på Hotels.com.
Forslag nr. 4 – Bo tæt på seværdighederne i South Bank og London Bridge
Mit sidste forslag passer perfekt til dig, hvis du vil være tæt på seværdighederne, have let transport fra Gatwick og høj kvalitet til fornuftige penge. Hvis den kombination lyder tillokkende, kunne området omkring South Bank og London Bridge være en mulighed.
Her vil du bo tæt på seværdigheder som Tower of London, London Eye og London og Tower Bridge og især hotellerne i området omkring Themes tæt ved Tower of London kan anbefales. De henvender sig primært til forretningsfolk, hvorfor standarden og priserne generelt er høje. Priserne er dog oftest noget lavere i weekenderne end på hverdagene af samme årsag, og du kan derved få høj kvalitet for fornuftige penge, hvis du blot er i London weekenden over.
Transporten fra Gatwick til South Bank kan virke en smule uoverskuelig. Der er tre forskellige operatører, som alle kører fra Gatwick til London. Ud over ”Gatwick Express” er der FCC (First Capital Connect) og “Southern Trains”. Det letteste er at købe din billet, når du ankommer til Gatwick.
Den billigst og oftest hurtigste løsning er at tage FCC mod Bedford (spørg efter ”en billet til London – ikke Gatwick Express”). Transporttiden er ca. 29 minutter til London Bridge Station, hvor du står af. Bor du længere mod vest ved Waterloo tager du blot tuben/metro’en mod Charing Cross fra samme platform, og står af nogle minutter senere.
Flyver du til Gatwick og vil du være tæt på mange seværdigheder, er South Bank og London Bridge er godt valg. Se mine favoritter nedenfor eller hop direkte til en oversigt over næsten alle hoteller i de to områder her på Hotels.com.
Forslag til hotel ved London Bridge
Mit forslag til hotel ved London Bridge er Hilton London Tower Bridge. Det ligger kun 2min fra “London Bridge stationen”, hvor toget til Gatwick kører (Thameslink). Beliggenheden er god og morgenmaden er også i top. Du kan læse mere om Hilton London Tower Bridge her på Hotels.com.
Har du mod på at krydse Themsen kan jeg også anbefale Apex City of London Hotel, som ligger lige på den anden side. Hotellet er virkelig lækkert og både beliggenhed (100m fra metro), service og morgenmad er af højeste klasse. Du kan læse mere om Apex City of London Hotel her på Hotels.com.
Hvad med alle de andre områder i London?
Ovenfor har jeg nævnt fire områder, som jeg synes er de bedste i London, når man både tager hensyn til pris og beliggenhed. Der er dog mange andre fantastiske områder i London, og her følger et par af disse.
West End – hvis pengene ikke er en bekymring og hvis du vil bo helt centralt, er West End måske det perfekte område for dig. Her bor du tæt på det meste, men priserne er også derefter.
Skal dit ophold have et historisk vingesus kan du bo i “The City” tæt på de gamle bymure, og vil du opleve noget af den mere rustikke stemning kan du bo i Østlondon i det hippe Brick Lane Market.
Gå selv på opdagelse blandt de mange hoteller i London her på Hotels.com.
Jeg håber min lille guide har hjulpet dig til at finde ud af, hvor du skal bo. Hvis du stadig er i tvivl er du velkommen til at skrive en kommentar nedenfor eller kontakte mig på Facebook eller via e-mail – se alle oplysninger på kontaktsiden. Du er også meget velkommen til at skrive en kommentar, hvis du har gode råd til den perfekte ferie i London.