Foto af sullian
Er du turist i Oslo, så vil det næsten være en skam at komme hjem uden at have set Karl Johans Gate, som er kernen af Oslo centrum. Karl Johans Gate er Oslos hovedgade og strækker sig fra Jernbanetorget ved Oslo Sentralstasjon i syd til det kongelige slot i nordenden. Turen fra Jernbanetorget til Slottet byder på massere af forskellige restauranter og shoppings muligheder, men også vigtige historiske bygninger ligger på denne gade.
Gåturen gennem Karl Johans Gate vil formodentligt give at godt indtryk af Oslos pulserende liv i gaderne og Slottet for enden af gaden er toppen på værket. Fra slottet er der udsigt over et stykke af gaden og den flotte omkringliggende park, Slottsparken. Den famøse gade er cirka en kilometer lang fra top til bund, men turen gennem den vil nok tage længere tid end en ”normal” kilometer, da der er mange ting, der kan kigges på undervejs.
For enden fra Karl Johans Gate ligger det flotte kongelige slot. Foran Slottet kan du være heldig at opleve gardere i deres fine uniformer i vagthusene foran Slottet, og det er endda muligt at komme ind i slottet på bagsiden, hvor der er indgang.
Historie
Karl Johans Gate er opkaldt efter Karl 3 Johan, som regerede i Norge fra 1818 til 1844, hvor han døde. Foran Slottet på Karl Johans Gate har der siden 1875 stået en statue af kongen, som er lavet af Brynjulf Bergslien, som minde om ham. Gaden fik i 1852 sit navn til ære for kong Karl Johan, som døde 8 år tidligere. I daglig tale kaldes gaden blot Karl Johan.
Omtrent midt på Karl Johans Gate ligger Egertorget, som har en vigtig historisk betydning. Det var nemlig først i 1852, at gaden fik sit nuværende navn. Før 1852 var gaden delt i to under to forskellige navne, hvor stykket mellem Egertorget og Slottet hed Slottsveien, og den anden ende hed Østre Gade. I 1852 blev Østre gade så omdøbt til Karl Johans Gate, hvorefter Slottsveien i 1860 også kom ind under dette navn, for at lave en forbindelse mellem Slottet og hovedgaden.
Gaden har gennem tiden været omdrejningspunktet for store begivenheder. Her må især nævnes den årlige fejring af Norges national dag den 17. maj, hvor der er fest i alle byens gader og især på Karl Johans Gate. Fejringen af 17. maj foregår i hele landet og markerer underskrivelsen af den norske grundlov i 1814. Denne dag festes der i gaderne og på byernes torve iført norske nationaldragter, og det norske flag får denne dag lov til at fylde meget i det offentlige rum.
Ligesom at vi i Danmark har Amalienborg, har nordmændene Slottet eller Det kongelige Slott, som afslutter Karl Johans Gate. Dette slot har, ligesom Amalienborg, en stor betydning og funktion for kongehuset i Norge. Byggearbejdet med Slottet startede i 1825, hvor kong Karl Johan lagde den første sten. Han nåede dog ikke at opleve det færdigbyggede slot, da han døde i 1844, og indvielsen af Slottet først fandt sted i 1849. Slottet består af tre fløje, som tilsammen rummer 173 rum. Når du kommer gående fra Karl Johans Gate op mod Slottet, ses kun den midterste fløj, mens de to andre ligger på den anden side på hver side og danner en U-form.
Hvad skal man se på Karl Johans Gate og ved Slottet?
Karl Johans Gate er først og fremmest fyldt med alle de store mærkevarebutikker og restauranter i forskellige afskygninger, men gaden rummer også en del historiske bygninger, som gør turen gennem gaden, der umiddelbart ”bare” er en shoppingsgade, meget mere interessant.
Jeg vil liste de mest opmærksomhedsvækkende og interessante bygninger på hovedgaden op for dig og give dig en smule baggrundsviden, før du begiver dig ud i at udforske Karl Johan. Jeg har sorteret dem efter, hvornår du vil møde dem på gåturen fra Jernbanetorget til Slottet. Der er nemlig en del steder, du kan holde øje med:
Jernbanetorget:
Jernbanetorget er et vigtigt punkt for en offentlige transport i Oslo og for dig, som turist, er det et godt udgangspunkt for at tage på opdagelse i Oslo, hvad end det er på Karl Johans gate eller et andet sted i byen. Når du står på torvet, har du Oslo Sentralstasjon på den ene side og Karl Johans gate på den anden. Under jorden finder du t-bane stationen ’Jernbanetorget’ og mellem stationsbygningen og hovedgaden ligger kundecenteret for Ruter, som er det norske selskab med ansvar for den offentlige trafik. Bygningen kendes på sit høje tårn, og herinde kan du få hjælp med alt, hvad der angår transport.
Forlader du Jernbanetorget og bevæger dig ned af Karl Johans gate, så vil du på det første stykke møde en række butikker, mange af dem nogle velkendte mærker. Et stykke oppe af gaden, vil du på højre side støde på en murstensbygning ved sidegaden Dronningens gate, som hedder Brannvakten. Denne blev bygget som hovedsæde for Oslos brandvæsen tilbage i 1800-tallet, og på den anden side af denne ligger Oslo domkirke. Forsætter du et lille stykke efter Branvakten, kommer du til sidegaden Kirkegata, også på højre side, og hvis du går en lille smule op af denne, kommer Oslo domkirke ordentligt til syne.
Oslo domkirke:
Domkirken var færdigbygget i 1697 og er ikke den første domkirke, som byen har haft. Der var to andre domkirker før denne, hvor den første blev bygget allerede omkring 1130. Den nuværende domkirke hed tidligere Vår Frelsers Kirke, men har i dag navnet Oslo Domkirke. Navneskiftet fandt sted i 1950 efter en ombygning af kirken til den kirke, som står i dag. Hvis du ønsker, er der mulighed for at tage et kik ind i kirken hver dag fra kl. 10-16, undtagen fredag, hvor der er natteåbent fra kl. 16-6.
Efter at have fået set domkirken, skal du tilbage på Karl Johans gate og forsætte yderligere et stykke, før du kommer til Stortinget på venstre side.
Stortinget:
Stortinget er det norske svar på Folketingets Christiansborg. Her bliver debatteret politik og vedtaget love. I Stortinget sidder 169 stortingsmedlemmer, som vælges hvert fjerde år, ligesom herhjemme. Bygningen er indviet i 1866 og tegnet af arkitekten Emil Victor Langlet. Op gennem 1900-tallet oplevedes der pladsmangel i Stortinget, og derfor blev bygningen udvidet og stod færdig i 1959.
Når du kommer gående på Karl Johans gate, vil du se pladsen foran Stortinget på din venstre side og på højre side ses Grand Hotel Oslo.
Grand Hotel Oslo:
Grand Hotel Oslo er et meget luksuriøst og prestigefyldt hotel på Karl Johans gate. Hotellet består af 274 rum, hvoriblandt der findes 54 suiter. Grand Hotel har eksisteret siden 1874 og har gennem tiden været besøgt af rigtig mange vigtige personer, heriblandt toppolitikere, statsoverhoveder og kendte.
I 2009 modtog Barack Obama Nobels fredspris, som blev overrakt på Oslos rådhus, og i den forbindelse overnattede han på Grand Hotel. Han vinkede til folket på gaden fra den store balkon ud mod Karl Johans gate sammen med sin kone Michelle Obama. En anden berømt person, som har benyttet hotellet, eller rettere Grand Café, som var tilknyttet hotellet, var digteren Henrik Ibsen. Han elskede at komme forbi næsten hver dag og fik til sidst egen stol og glas.
Lige efter Grand Hotel Oslo på Karl Johans gate ligger en række forholdsvist dyre og fine restauranter på højre side. Forsætter du et stykke længere ned af gaden, kan du se den gule universitetsbygning på de højre side. Hvis du kigger ned af sidegaden på venstre side, kan du se Oslo Rådhus, som er en stor murstensrød bygning. Lige der på hjørnet til venstre overfor ligger Nationalteateret gemt bag lidt træer.
Nationaltheateret: (Rådhuset på sidegade)
Nationaltheateret er et af de vigtigste, hvis ikke dét vigtigste, sted for Norges teaterkunst. Stedet har været åbent i over 100 år, det blev nemlig indviet i 1899. I alle disse år har teateret været hjemsted for spændende teaterforestillinger. Foran teateret er to af Norges mest betydningsfulde dramatikere afbildet som statuer. Dette gælder Henrik Ibsen, placeret på venstre side, og Bjørnstjerne Bjørnson, på højre side. På selve bygningen er deres navne også indgraveret, og her er det sammen med dansk-norske Ludvig Holbergs navn. Ved teaterets åbningsforestilling havde disse tre hvert sit stykke, som blev opført. Bjørnson blev oven i købet teaterets første direktør.
Overfor Nationaltheateret, hvis du vender tilbage til Karl Johans gate, ligger Universitetsplassen.
Universitetsplassen:
På denne plads ligger den ældste universitetsbygning i Norge. Den består faktisk af tre bygninger, som vender mod Universitetsplassen. De blev opført i 1852 og er stadig i brug, som en del af Universitetet i Oslo. I dag kan der læses jura, og tidligere har medicinstudiet også holdt til her.
Foto af Laszlo
Dette er det sidste stop, inden du når Det kongelige Slott.
Slottet:
For at komme op til Slottet, går du op at den store trappe og den sidste del af Karl Johan, indtil du står foran det flotte gule slot. Foran Slottet står gardere i uniform, dog uden bjørneskindshuen som vi kender, men med deres helt egen hovedbeklædning. Du kan se deres vagtskifte hver dag kl. 13.30.
Det er muligt at komme ind i Slottet på rundvisning i en bestemt periode hvert år. Perioden er fra Skt. Hans til midten af august. Her kommer du på en guidet rundtur på slottet, hvor du kan se de forskellige rum, samt en specielt udvalgt udstilling, som skifter fra sæson til sæson. Hvis du skal ind på slottet til rundvisning, skal du gå rundt om det, da indgangen er på bagsiden. Åbningstiderne for slottet varierer fra år til år, samt priserne. Derfor må du selv tjekke op på disse informationer, hvis du ønsker at besøge Slottet indvendigt.
Omkring Slottet ligger Slottsparken. Det er en dejlig park med adskillige træer, fine stier, små søer, springvand, samt statuer, lavet af bl.a. Vigeland. På Abelhaugen, i den sydvestlige del af parken, findes Vigelands værk til minde om en kendt norsk matematiker Niels Henrik Abel. Dette værk er fra 1908.
Tips og tricks:
Da Karl Johans gate er en meget populær og derfor befærdet gade, skal du måske væbne dig med en smule tålmodighed, da der kan virke travlt og proppet på nogle tidspunkter. Men dette er blot ligesom, hvis du besøger en hvilken som helst anden hovedgade i en storby.
